Bopæl


Når man er bopælsforælder, er man også registreret med barnets juridiske bopælsadresse. Dette vil fremgå af CPR-registret. Som bopælsforælder er man berettiget til at træffe almindelige og sædvanlige beslutninger for barnet, f.eks. hvor barnet skal gå i institution og hvilke fritidsinteresser, barnet skal have. Som bopælsforælder, kan man også frit flytte barnets adresse i tilfælde af en flytning et andet sted inden for landets grænser. Man skal dog være opmærksom på, at loven foreskriver en 6 ugers varslingspligt til den anden forælder.

Man kan som bopælsforælder ikke flytte til udlandet uden den anden forælders samtykke.

Kan man aftale at have delt bopæl over barnet?

Delt bopæl over barnet er et relativt nyt fænomen og blev indført i april 2019. Barnet kan have delt bopæl mellem sine forældre, såfremt forældrene er enige om det. Det kræver altså en aftale imellem forældrene, som i kan vælge at få registreret i CPR-registret. Aftalen kan i vælge at indsende til Familieretshuset, som vil forestå registreringen. Det er dog ikke et krav.

I behøver ikke at have en deleordning eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Omfanget af samværet med barnet har heller ingen betydning. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser.

Aftalen kan bringes til ophør af begge forældre på ethvert tidspunkt.

Har du spørgsmål?
så kontakt os gerne her