Tvangsanbringelse


Såfremt du som forælder, med del i forældremyndigheden, ikke er enig i, at dit barn skal anbringes, vil det blive betegnet som en tvangsanbringelse. En indstilling til en anbringelse vil være baseret på en kombination af flere forhold. De fire forhold, der udpensler den åbenbare risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling er udtømmende og nævnt i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1-4. Det skal dog som minimum være tilfældet, at forholdene ikke kan løses ved barnets fortsatte ophold i hjemmet.

I sådan et tilfælde, vil kommunen (Kommunalbestyrelsen) indstille sagen til Børn og unge-udvalget, som skal træffe endelig afgørelse om anbringelsen.

Under dette møde, skal der tages stilling til,
  1. Anbringelsesgrundlaget
  2. Genbehandlingsfrist

Du vil forinden mødet få mulighed for at få beskikket en advokat, som vil kunne repræsentere dig under mødet og hjælpe dig med at fremføre dine ønsker og holdninger til anbringelsen.

En genbehandlingsfrist betyder, at der også skal træffes afgørelse om, hvornår anbringelsesgrundlaget og barnets anbringelse skal tages op til vurdering igen.

Kan man klage over en afgørelse?

Hvis Børn og unge-udvalget er enig i, at dit barn skal anbringes uden for hjemmet, kan du klage over denne afgørelse til Ankestyrelsen. Klagefristen er her 4 uger.

Det er Ankestyrelsens opgave at foretage en vurdering af om anbringelsen af dit barn er formålstjenligt, altså om det er det bedste for dit barn. Ankestyrelsen har i den forbindelse tre beføjelser,
  1. Ankestyrelsen kan fastholde anbringelsen og dermed være enige i Børn og unge-udvalgets beslutning.
  2. Ankestyrelsen kan erklære sig helt eller delvist uenig og ændre afgørelsen.
  3. Ankestyrelsen tilbagesender sagen til Børn og unge-udvalget, hvis der f.eks. mangler oplysninger eller afgørelsen er mangelfuld.

Har du spørgsmål?
så kontakt os gerne her